fbpx

Avis: Barca vil hente Thiago Alcántara tilbage

Magnus Wind - 20.04.20

© Getty Images
// Thiago

Ifølge avisen El Mundo Deportivo vil Barca angivenligt hente Thiago Alcántara tilbage til klubben, som han i 2013 forlod til fordel for Bayern München. Midtbanespilleren har kun et år tilbage af sin kontrakt.  

Det kom som en overraskelse for mange, da Barca tilbage i 2013 solgte den dengang 23-årige midtbanespiller Thiago Alcántara til tyske Bayern München. Spanieren med de brasilianske rødder havde kæmpet sig igennem ungdomsrækkerne på La Masia og var udset til at være en af fremtidens profiler på det catalanske hold. Nu arbejder Barca dog angivenligt på at købe Thiago tilbage i det kommende transfervindue. Det skriver avisen El Mundo Deportivo.

Ifølge avisen har den sportslige ledelse udset sig midtbanespilleren som et muligt transfermål når den nuværende sæson er slut. Thiagos kontrakt med Bayern München står til at udløbe i sommeren 2021, men han har endnu ikke forlænget med klubben. Hvis dette ikke ændrer sig, vil den tyske klub blive tvunget til at sælge midtbanespilleren i det kommende transfervindue, hvis de ønsker penge for Thiago. Ellers vil han kunne forlade tyskerne på en fri transfer efter næste sæson. 

Flere medier har værdisat midtbanespilleren til 50 millioner euro, hvilket er svarende til omkring 375 millioner kroner. Thiago nåede at spille 100 kampe for Barca, inden han skiftede til den tyske Bundesliga.  

.:FORSIDE:.